Du er her: Park > Blomsterpark > Sæsoner > Forår

Forår

Kalenderen skriver maj - hvor Parken åbner - og frem til første halvdel af juni.

Havefolkenes travle periode

I denne periode, vil parkens kreative medarbejdere og gartnere være i fuld gang med at plante blomsterparken og vores store figurer til med sommerblomster, husløg og sukkulenter. Dette er i sig selv interessant at iagttage!

Forsommersymfoni

Parkens træer og buske står med nye skud og blomster i friskefarver. et utroligt flot syn. Derudover er en stor del af parkens bede plantet til i flotte formationer, med bl.a. stedmoderblomster, bellis og narcisser. Hovedvægten er lagt på de 100.000 tulipaner, der står med deres forskellige former og er en farvesymfoni uden lige.

Stauder

Parkens store staudeafdelinger er i gang med at arrangere - og brede sig. Høj som lav, krybende som dækkende med deres nye skud og dejlige farvesammensætninger.

Her kan du med fordel samle ideer til staudebedet hjemme i din egen have.