Kort fortalt om krybdyr

Krybdyr

Latinsk betegnelse: Reptilia

Krybdyrene stammer fra amfibierne, og er den første gruppe af hvirveldyr som har tilpasset sig et liv på land.

  • De er beklædt med skæl på hele overfladen (beskytte mod fordampning), 
  • de har en kloak til både afføring, urin og som kønsåbning,
  • de ånder gennem lunger hele livet

Nogen arter føder levende unger, men de fleste lægger æg (med blød skal) på land. Ungerne er altid fuld udviklede og gennemgår ingen larvestadie ligesom padder. 

Både fugle og pattedyr stammer fra uddøde krybdyr. Der er ca 5.000 kendte arter og ca. 10.000 arter som er uddøde.

De fleste krybdyr har fire ben og er vekselvarme dyr. Det vil sige at kropstemperaturen varierer med temperaturen fra deres omgivelse.
 

 

Klassifikation:

Række: Rygstrengsdyr eller Hvirveldyr (Chordata)

 

Klasse: Krybdyr (Reptilia)

           består af 4 ordener:

Orden: Skælede krybdyr (Squamata)

           Underorden: Øgler (Sauria) med ca. 3.000 arter

           Underorden: Slanger (Serpents) med ca. 2.700 arter                

Orden: Skildpadder (Testudines) med ca. 250 arter

Orden: Krokodiller (Crocodylia) med 23 arter

Orden: Broøgler (Rhyncocephalia), der omfatter 1 art

           Tuatara (Sphenodon punctatus, hjemmehørende på New Zealand)