Latinsk betegnelse: Amphibia

 

Padder er ligesom krybdyr vekselvarme dyr, som har en stor tilknytning til vand, især i yngleperioden.

 

 

Række: Rygstrengsdyr eller Hvirveldyr (Chordata)

 

I Danmark findes 14 arter, og alle vildtlevende padder er fredede.

 

Paddernes livscyklus omfatter 3 stadier: æg, larve, voksen padde. Mellem larvestadie og voksenstadie sker der en forvandling fra gælleåndende, vandlevende larve til lungeåndende, landlevende voksen, kaldt metamorfose.

 

Padder har mange kirtler i huden, som afsondrer store mængder slim. Det holder den tynde hud fugtig og forhindrer udtørring. Jo tørrere og varmere omgivelsen er, desto mere slim afsondrer hudens kirtler.

 

Visse hudkirtler kan afgive en stærk duft, ved nogen er udviklet særlige giftkirtler på afgrænsede partier. Det har en ubehagelig virkning på fjender, især ved kontakt med slimhinder og kan derfor betragtes som forsvarsmiddel.

 

Paddernes forskellige farver er knyttet til særlige celler, pigmentceller, som ligger lige under den gennemsigtige overhud. Farver og mønstre bruges som camouflage eller som advarsel for at de udskiller ubehagelige eller giftige hudsekreter.

 

Padder er særkønnede. Det betyder de er enten af hankøn eller hunkøn . De fleste udvikler sekundære kønskarakterer, og især i yngletiden, at man kan kende forskel mellem en han og en hun. Paddernes æg er uden æggeskal, de ligger i en gelekapsel. Æggene bliver enten lagt i klumper, i kæder/snor eller enkeltvis, som regel i vandet, enten fastgjort til objekter eller flyder frit i vandet. En del arter har ynglepleje, hvor æggene bliver bevogtet og beskyttet for rovdyr og svampeinfektioner.

Antallet af æggene er meget forskelligt fra kun nogen enkelte til op til 50.000 stykker. Jo mere ynglepleje, jo færre æg.