Pattedyr 

Latinsk betegnelse: Mammalia

De fleste pattedyr lever på land, enkelte også i vand. Deres unger ernæres med mælk fra moderens mælkekirtler, som kaldes for patter. Mælkekirtlerne er forbundet med et eller flere dievorter på bugen. Det primære kendetegn er at de føder levende unger, har fire lemmer, er varmblodet og har pels. 

Undtagelse er kloakdyrene

Kloakdyr er æglæggende pattedyr og hører til orden Monotremata. Det er en meget speciel gruppe af pattedyr, som har mange krybdyrlignende træk, først og fremmest det, der har givet navn til ordenen - kloakken. I modsætning til pattedyrene har kloakdyr kun en enkelt åbning bagi til afføring, urin og kønsåbning.

Dyrene lægger æg, der mest ligner krybdyræg med en blød læderagtig skal. Der findes kun tre nulevende slægter med i alt fire arter. Det er den kortnæbbede myrepinsvin fra Ny Guinea, to arter af langnæbbede myrepinsvin, som lever på de meste dele af Australien og næbdyret på Tasmanien.

Klassification:

Række: Rygstrengsdyr eller Hvirveldyr (Chordata)

Klasse: Pattedyr (Mammalia), omfatter ca. 21 ordener fordelt på 4.500 arter - deriblandt mennesket.

• Kloakdyr (Prototheria), lægger æg.
• Pungdyr (Metatheria), bærer deres uudviklede unge i en pung.
• Placentale pattedyr (Eutheria), føder fuldt udviklede unger:
• Gnavere (Rodentia): mus, hamstere, hulepindsvin, o.s.v.
• Gumlere (Xenarthra): dovendyr, myreslugere, bæltedyr, o.s.v.
• Træspidsmus (Scandentia)
• Haredyr (Lagomorpha): kaniner, harer, o.s.v.
• Skældyr (Pholidota)
• Insektædere (Insectivora)
• Elefantspidsmus (Macroscelidea).
• Flagermus (Chiroptera).
• Primater (Primates): aber, halvaber, mennesket, menneskeaber
• Rovdyr (Carnivora): hunde, katte, bjørne, måre, o.s.v.
• Kaguanger (Dermoptera)
• Jordsvin (Tubulidentata)
• Hvaler og delfiner (Cetacea)
• Søløver og sæler
• Parrettåede hovdyr (Artiodactyla): kvæg, ged, hjorte, o.s.v.
• Uparrettåede hovdyr (Perissodactyla) heste, næsehorn, tapirer
• Snabeldyr (Proboscidea): elefanter
• Søkøer (Sirenia)
• Klippegrævlinge (Hyracoidea)