Der er gode parkeringsforhold og handicapparkering tæt ved indgangen til Blomsterparken.
Tilgængelighed for kørestolsbrugere. Jesperhus Blomsterpark ligger i et kuperet terræn. Hvis du er kørestolsbruger anbefaler vi, at du har en medhjælper med. Jesperhus har gratis udlån af kørestole - mod deponering af sygesikringsbevis - ring evt. dagen i forvejen eller henvend jer i billetkontoret ved indgangen.
Toiletterne ligger tæt ved indgangen inde i Blomsterparken. Der er også toiletter i Junglecafeen og ved Legeland. Både toiletterne ved indgangen og ved Junglecafeen har et handicaptoilet.
Din hund må gerne komme med i parken, men den skal holdes i snor. Og du skal være opmærksom på, at du ikke må tage din hund med ind i junglezoo pga. smittefare. Ved billetkontoret kan du få hundeposer, og her står der også vand til din hund, hvis den er tørstig. Lad aldrig din hund sidde tilbage i bilen på en varm sommerdag.
Trækvogne kan lejes ved i souvenirbutikken "Jungleshoppen" ved indgangen til Blomsterparken.
Skriv dit mobilnr. på dit barns arm, så vi kan ringe til dig i tilfælde at det barn er blevet væk.
Er dit barn blevet væk, kan du henvende dig i billetkontoret. Så vil vi hjælpe dig med at finde dit barn igen. Vi anbefaler også, at du kommer ned på billetkontoret ved indgangen, hvis du finder et barn, der er blevet væk fra sine forældre.
Inden I forlader parken, skal I huske at konvertere jeres billet til et sæsonkort, hvis I ønsker at komme igen og igen og igen i Blomsterparken. Det koster kun 100 kr. pr. person.
Legeland og spisestederne lukker en time, før parken lukker.
I er selvfølgelig altid velkommen til at spørge en medarbejder i Jesperhus Blomsterpark om hjælp, de vil være jer behjælpelige på bedst mulig vis.
Har du spørgsmål om blomsterparken, forlystelser, faciliteter eller andet, så kontakt os her.