Du er her: Park > Blomsterpark > Sæsoner > Sommer

Sommer

Efter parkens forvandling fra forårstilplantning til den danske sommervarme træder til sidst i juni, vil du hen over højsommeren, opleve den mest fantastiske farvepragt. Planterne svulmer og de smukkest blomster springer ud i fuld flor. Farvespillet er overdådigt.

Sommerblomster

Vi har plantet en halv million sommerblomster i et bredt sortiment og hertil et utal af sukkulenter i vores blomsterbede og blomsterfigurer. Alt dette i flotte sammensætninger og farvekombinationer, som vil variere fra år til år.

Stauder

Samtidig med sommerblomsternes vidunderlige farvepragt, står vores 2 store staudeafdelinger: Eventyrhaven og Inspirationshaven, på sit højeste. Med fantastisk variation af skønhed og forunderlighed, kan du virkelig skrabe inspiration med dig hjem.