Skip to the content

Barraband parakit

Barraband parakit (Polytelis swainsonii - Superb parrot)

Flot parringsdans

Barraband parakitter lever parvis eller i små grupper i områder langs vandløb og floder i Australien.

I ynglesæsonen flyver hannen rundt om sin udkårne, mens han bukker med hovedet. Hannen kan rejse issens fjer til en lille top. Det gør han, når han nærmer sig den udvalgte hun. Hvis hun accepterer tilbuddet, vil hun ”synke i knæ” og rejse sine issefjer, sprede vingerne og udstøde en pibende lyd.

Hos Barraband parakitten er hannen farvestrålende lysegrøn med gul og rød hals, mens hunnen overvejende er matgrøn med røde lårfjer.

Arten vurderes at være i fremgang.

Levested: Australien

Føde: Blomster, pollen, nektar, frugt, nødder, korn og lign.

Unger: 4-6 æg. Rugetid: 19 dage.

Alder: 25-30 år

Længde: 40 cm.

Vægt: 130-150 g.

Liste: II

Ferie for børn i

Jesperhus

Hvis du leder efter et sandt ferieparadis for store og små, så book din næste ferie hos Jesperhus. Mange vellykkede sæsoner har klædt os på til at give børnefamilier en oplevelse, de sent glemmer.