Skip to the content

Sodbrunhovedet dværgpapegøje

???????

Sodbrunhovedet dværgpapegøje kaldes også på dansk for Sortkindet dværgpapegøje. Den lever i Zambia i våde skovområder domineret af Mopane træer. Her finder den føde langs med floder og indsøer i skovene og på marker i nærheden. Den er meget afhængig af adgang til vand, hvor den ikke forstyrres af mennesker og husdyr. Den har behov for at drikke vand mindst to gange dagligt og i perioder med mangel på vand, kan arten i visse områder samles i store flokke på 800 individer eller mere. 

Sodbrunhovedet dværgpapegøjes meget begrænsede udbredelse gør, at den i dag vurderes som sårbar. Årsagen til, at arten er i tilbagegang, skyldes hovedsageligt en kombination af dens meget begrænsede udbredelse, og at klimaforandringer øger udtørringen af de vandområder, arten er så afhængig af.

Sodbrunhovedet dværgpapegøje yngler i huller og hulrum i træer, og det menes, at den kommer tilbage til samme redested år efter år. Parrene opfostrer som regel et enkelt kuld om året, hvor de får 4-7 unger.

Levested: Zambia

Føde: Græsfrø, hirse, majs, bær, insektlaver

Unger: 6-7 unger pr. kuld

Alder: 20-30 år

Størrelse: Ca. 14 cm.

Liste: II

Ferie for børn i

Jesperhus

Hvis du leder efter et sandt ferieparadis for store og små, så book din næste ferie hos Jesperhus. Mange vellykkede sæsoner har klædt os på til at give børnefamilier en oplevelse, de sent glemmer.