Skip to the content

Afrikansk sporeskildpadde

Afrikansk sporeskildpadde (Geochelone sulcata - African spurred tortoise)

En effektiv gravemaskine

Den Afrikanske sporeskildpadde har fået sit navn efter de to sporer, der sidder på lårene på bagbenene. Den lever naturligt i tørre og meget varierede omgivelser på Afrikas savanne. Her bruger den sine evner som grave-maskine, når den nemt graver op til 3 m dybe og 9 m lange huler i jorden for at beskytte sig mod tørken og de ekstreme temperaturer.  

Sporeskildpadden er en af de allerstørste landlevende skildpadder, og den ser langsom og kluntet ud. Men tag ikke fejl! Den kan faktisk være ret hurtig og behændig. Når det er varmest om sommeren begynder sporeskildpadderne deres parring, hvor hannen målrettet kravler op på hunnens skjold, mens han udstøder en høj brølen.

Levested: Afrikas savanne

Føde: Græs og småplanter

Unger: 20-30 æg

Alder: Op til 100 år.

Længde: 80 cm.

Vægt: 90-100 kg.

Liste: II

Ferie for børn i

Jesperhus

Hvis du leder efter et sandt ferieparadis for store og små, så book din næste ferie hos Jesperhus. Mange vellykkede sæsoner har klædt os på til at give børnefamilier en oplevelse, de sent glemmer.