Skip to the content

Myresluger

Myresluger (Myrmecophaga tridactyla - Giant anteater)

Slimet tunge

Stor myresluger kan spise op til 30.000 insekter på en dag!

Stor myresluger er især glad for myrer og termitter, som den fanger med sin 60 cm lange, slimede tunge. Tungen ”skydes" ud af munden 160 gange i minuttet. Den høje hastighed og den beskyttende, klæbende slim på tungen medvirker til at myreslugeren ikke bliver bidt af de arrige myrer og termitter.

Stor myresluger har en 40 gange bedre lugtesans end mennesket og kan derfor lugte om et termitbo er aktivt nede under jorden. Hvis der bor termitter i boet, flænser myreslugeren termitboet i stykker med sine skarpe kløer og får adgang til termitterne. Den udrydder dog aldrig boet helt. De overlevende termitter kan derfor opbygge boet igen og efter nogen tid udgøre endnu et mættende måltid for myreslugeren. Hvis myreslugeren føler sig truet, vil den forsvare sig med sine forkløer, og det kan være dræbende!

Myreslugere tilbringer normalt hele deres liv ved jorden, hvor de sover op til 15 timer om dagen under tætte buske og grene i en lille fordybning, som i de graver med deres forkløer. Vores han, Kalle er imidlertid lidt speciel. Han kan nemlig finde på at kravle op i tæerne, hvilket er meget usædvanligt for Stor myresluger. 

Stor myresluger hører til ordenen ”gumlere” ligesom dovendyret og bæltedyret, der også kommer fra Syd- og Mellemamerika.

Jesperhus deltager i det europæiske avlsprogram (EEP) for denne truede dyreart, og vores myresluger hun, Maya har fået unger. Senest i 2018 sendte vi en unge til en zoologisk have i Rusland. I år er det imidlertid anderledes. For at sikre at der er plads i zoologiske haver til alle de nye myreslugerunger, der bliver født, er der indført et avlsstop for ca. halvdelen af de zoologiske haver, der har Stor myresluger.

Levested: Sydamerika

Føde: Insekter og frugt.

Unger: 1 unge.

Alder: 20-25 år.

Vægt: 18-39 kg.

Størrelse: 1,8-2 meter. 

Liste: II

Ferie for børn i

Jesperhus

Hvis du leder efter et sandt ferieparadis for store og små, så book din næste ferie hos Jesperhus. Mange vellykkede sæsoner har klædt os på til at give børnefamilier en oplevelse, de sent glemmer.