Malawi-cichlider passer godt på deres unger. I modsætning til de fleste andre fiskearter har de nemlig yngelpleje. Malawi-cichlider gør nemlig det, at de opbevarer deres æg og unger i munden, og derved beskytter de deres afkom mod rovfisk. Man siger, at de er ”mund-rugere”.
Der findes omkring 1.300 forskellige arter i Cichlide-familien og hos Malawi-cichlider er det hunnen, der bærer æg og unger i munden. Hun skjuler sig mellem sten og klipper i de tre uger der går, inden ungerne kan slippes fri.
Cichlider er især kendte for deres hurtige evolutionære tilpasning til forskellige miljøer, og det forklarer det høje antal arter inden for Cichlide-familien.
Malawi-cichliden er et godt eksempel på det man kalder for en ”endemisk art”. Det betyder, at arten kun lever naturligt i et meget begrænset område i verden. For denne art gælder det altså, at den kun findes i Malawisøen i Afrika.
Levested: Malawisøen i Afrika.
Føde: Altædende.
Unger: ca. 150 æg pr kuld.
Alder: 30-40 år.
Størrelse: 2 m.