Sæsonplads for hele familien
Ønsker du at bruge din campingvogn ofte, uden at skulle bøvle med at stille den op og tage den ned hver gang, kan du købe en sæsonplads i Jesperhus. Her bliver vognen stående på den samme plads, og du kan besøge den så ofte, du ønsker.
Vi tilbyder sæsonplads i forskellige perioder på året og du har mulighed for at finde den sæson, der passer dig og din familie. Der er et begrænset antal sæsonpladser og vi anbefaler at være tidligt ud, da der ofte er rift dem.
Priserne inkluderer ophold for hele familien inkl. hjemmeboende børn og med fri adgang til Parken, Zik og Zaks Abeland og Hugos Badeland. (Gælder dog ikke Forsæson 2 voksne/ seniorer).
Interesseret i en sæsonplads?
Forsæson 2023
31. marts - 25. juni 2023
Eftersæson 2023
4. august - 8. oktober 2023 (Ekskl. uge 42)
Eftersæson 2023
4. august - 22. oktober 2023 (Inkl. uge 42)
Fastplads 2023
31. marts - 22. oktober 2023
Vintersæson 2023-2024
23. oktober 2023 - 17. marts 2024
Kontakt os for at høre mere om sæsonpladser
Tlf.: 9670 1400
E-mail: karin@jesperhus.dk

Fri adgang når du har en sæsonplads
✓ Hugos Badeland med rutschebaner, spa og andet sjov!
✓ Zik og Zaks Abeland
✓ Park fyldt med børnegodter og fed underholdning
✓ Legeland der kan nydes både indenfor og udenfor
✓ Zoo på 3000 m2 med fritgående dyr, fodringer og sjove shows
✓ Hugoshow hvor du kan opleve Hugo og Rita i deres es
Regler og betingelser
Strømregler
Prisen er excl. strøm.
- Målerleje kr. 100,-
- 4,00 kr. på kwh.
- Min. afregning for forår-, efterår- og vintersæson er kr. 500,-
- Min afregning for fastplads er kr. 1000,-
Bemærk at i ubeboede perioder beder vi jer venligst tage stikket ud af standeren og lægge strømkablet ind under vognen, så vi ikke kommer til at klippe det over ved græsslåning. Husk måleren kører og I betaler for strøm, hvis I ikke tager stikket ud.
Generelle betingelser
Sæsonpladsen gælder for husstanden med hjemmeboende børn. Sygesikringsbevis skal medbringes for at få udleveret billetter. For udeboende børn under 18 år samt plejebørn/delebørn, skal der forelægges bevis for disse forhold.
Ankomst
Såfremt I ikke kommer på ankomstdagen eller op til 7 dage herefter, bedes I meddele det til os.
På ankomstdagen er pladsen ledig fra kl. 14.00. På afrejsedagen skal pladsen forlades kl. 12.00.
Såfremt lejer fjerner sin campingvogn pga. ferie eller lign., forbeholder Jesperhus sig ret til at disponere over pladsen.
Opgiver sæsoncampisten datoen for sin ankomst, vil Jesperhus så vidt muligt sørge for, at pladsen er fri igen den nævnte dato.
Der må ikke parkeres på tomme pladser, kun på den tildelte plads. Hvis du holder på en tom plads, vil du blive opkrævet for pladsen. Vi henviser til p-pladsen ved Badeland.
Gæster
Det er gratis at have gæster på besøg en enkelt dag. Hvis de skal overnatte, betales døgnpriser som er 300 kr. pr. overnatning inkl. entré til Parken.
Det er sæsoncampistens pligt at anmelde overnattende gæster. Har de hund med, koster det 45 kr. pr. døgn.
Har man behov for at tilkøbe en ekstra person, der kan benytte faciliteterne i hele perioden, kan denne få en personlig ”Fastliggerbillet” til 500,- for for- og eftersæson.
Har man købt ”fastplads” koster denne kr. 1000,-.
Senior/2 personer kan ikke tilkøbe ekstra personer med fri entré.
Ved udlejning af campingvogn, betales pakkepriser af lejer/sæsoncampist. Bestilles i Receptionen, pr. mail eller tlf. 9670 1400.
Genbestilling
Alle lejere af sæsonpladser er forhåndsbooket til efterfølgende år.
Ønskes genbestilling skal det ske senest samme dag som sæsonen afsluttes eller senest betalingsdato.
Hvis ikke, bortfalder genbestillingsretten automatisk. Jesperhus har til enhver tid første ret til pladsen.
Betalingsbetingelser: 1. rate betales ved afrejse fra pladsen og 2. rate 1 måned før ankomst.
Pladsen skal holdes
Sæsoncampisten skal selv holde sin plads. I maj, juni og september skal græsset slåes hver 2. uge – i juli og august hver uge. Plæneklipper kan lånes gratis og står udenfor værkstedet (ved siden af Zik & Zaks Superhop og Minigolf).
Sæsoncampisten er ansvarlig for at der er rengjort og ryddeligt på den lejede plads. Der må ikke graves eller opstilles læhegn af permanent karakter. Pladsen skal være ryddet ved sæsonens afslutning og græsset nyslået.
Vi forbeholder os ret til at ændre pladsens udformning og størrelse og evt. inddrage pladsen i forbindelse med renovering.
Vi gør opmærksom på at det ikke er tilladt at beskære træer og buske, plante blomster, lægge fliser, gulv eller presenning udenfor forteltet eller forandre andet permanent – uden Jesperhus’ tilladelse. Har I problemer med beplantningen så kontakt Receptionen/pladsfolkene.
OBS: Det er ikke tilladt at bund, fibertex mv. går uden for selve forteltet.
Brandafstand
Brandafstanden fra vogn til skel skal være min. 1½ meter. Overholdes dette ikke fraskriver Jesperhus sig ethvert ansvar i forbindelse med brand. Såfremt brandafstanden ikke overholdes, får I påbud om at få det bragt i orden straks.