Congosnegl

Congo snegl

En kæmpe hermafrodit!

 

Congosneglen er en kæmpe, og dens sneglehus kan blive op til 20 cm langt. Congosneglen kommer oprindeligt fra Afrika, hvor den lever i skovbunden, på marker og i kystområder, hvor den spiser stort set alle mulige forskellige planter.

Congosneglen er fabelagtig god til at få afkom. Ligesom de fleste andre snegle-arter er Congosneglen hermafrodit. Det betyder, at den i princippet kan parre sig med sig selv, da alle individer er skabt med både hanlige og hunlige kønsorganer. Men oftest sker formering nu ved, at 2 snegle mødes og lægger sig tæt op af hinanden og udveksler sædceller. Det kaldes for en dobbelt-parring. Når ægcellerne inden i sneglen er blevet befrugtet af sædcellerne, udvikles de til æg. 8-10 dage efter parring er sneglen klar til at lægge æggene. Æggene lægges i et mørkt og fugtigt hulrum i jorden eller mellem sten og planter. Efter 11-15 dage klækker æggene, og små nye snegle er kommet til verden.

Sneglen kan hverken høre eller se lige som mennesker og mange andre dyr. Alligevel er den i stand til at sanse, hvad der sker omkring den. Sneglen har nemlig 2 sæt tentakler på hovedet. Det øverste sæt kan registrere lys og mørke og virker derfor som en form for øjne. Det nederste sæt er i stand til at opfange vibrationer i luften, hvilket virker som en slags hørelse. Tentaklerne kan den trække ind og ud og bevæge, alt efter hvad sneglen har brug for at opfange af indtryk omkring sig.

Congosneglen er robust og stiller ikke mange særlige krav til sine omgivelser. I kombination med dens evne til at få mange afkom betragtes den derfor som en invasiv art i de dele af verden, hvor den ikke har naturlige fjender. Især i Asien er den i dag et stort problem.

Levested: Centralafrika.

Føde: Planter (fx. blade, bær og frugt).

Unger: 100-500 æg.

Alder: 2-5 år.

Længde: 15-30 cm.

https://res.cloudinary.com/jesperhus/image/upload/f_auto/media-staging/5qqejkiz/2.png
https://res.cloudinary.com/jesperhus/image/upload/f_auto/media-staging/rzun4yqg/feriecenter_blomsterpark_jesperhus_042_1920px.jpeg

Shows og underholdning

Masser af skønne oplevelser venter under et besøg i blomsterparken. Er du til show med Hugo og vennerne eller er det forlysterne eller blomsterne der trækker?

Læs mere om aktiviteter
https://res.cloudinary.com/jesperhus/image/upload/f_auto/media-staging/bpzfalrz/dinocamp_2023_01_1920px.jpeg
Tilmeld nyhedsbrev

Modtag nyheder og gode tilbud i vores nyhedsbrev.

Tilmeld
https://res.cloudinary.com/jesperhus/image/upload/f_auto/media-staging/0pmjio01/stone-50.png

Jesperhus - ferie for børn og deres forældre

Footer