Pung på maven

Kænguruer lever vildt i naturen i Australien. De er pattedyr, og det betyder blandt andet, at de har pels, og at deres unger får mælk hos moderen. Men kænguruer er alligevel meget anderledes end de pattedyr, vi ellers kender. De opbevarer nemlig deres unger i en pung, der sidder på moderens mave.

Når ungen bliver født, ligner den et foster og er ikke meget større end en illetå.
Den er i starten helt hjælpeløs, men ved hjælp af duftspor møver den sig efter fødslen den rette vej gennem moderens pels og frem til pungen. I pungen suger den sig fast til en af de fire dievorter og får mælk. Den giver ikke slip de næste to til tre måneder. Først når den er omkring fire måneder gammel, forlader den pungen og begynder selv at finde mad.

Kænguruens bagkrop er meget veludviklet, og den kraftige hale bruger den som balancerstang, så den kan hoppe sikkert, langt og hurtigt. Den brunhalsed kænguru kan hoppe op til 60 km/t!

Kænguruen ligner på mange punkter en hare. Den brunlige pels, de kraftige bagben, de lange ører og de små forben er udviklet som en tilpasning til et liv, som planteæder i det åbne landskab. Her har sandsynligheden for overlevelse været størst, hvis man har kunnet høre et rovdyr i tide, hurtigt kunne flygte og være godt kamufleret i sit skjul.

Men haren er faktisk meget mere i familie med elefanten end med kænguruen! Haren og kænguruen er bare et eksempel på parallel evolution, hvor dyr vidt forskellige steder i verden udvikler fællestræk, som en tilpasning til et ensartet miljø.

Levested: Australien og Tasmanien.

Føde: Græs, urter, rødder.

Unger: 1 unge.

Alder: 15 år.

Størrelse: Krop: 80-90 cm, Hale: 70-75 cm.