Den afrikanske dværgged stammer fra Bezoargeden, der blev tæmmet i Mellemøsten og Tyrkiet for 8-9.000 år siden.
De er avlet, så de er blevet meget tillidsfulde overfor mennesker og derfor kan de også tit være ret frække!
Den afrikanske dværgged holdes som husdyr i fx Mellemøsten og Afrika, hvor den også kaldes for ”den fattige mands ko”. Den er nemlig nøjsom og kan derfor leve af meget energifattig føde. Man holder den især pga. mælken, men kødet og skindet bruges også.
Fra Bezoargeden er der i dag fremavlet over 400 forskellige gederacer. Dværggeden er den mindste, og de største racer kan veje op til 100 kg. Angora-, mohair- og kashmirgederne er langhårede racer, der bruges til uldproduktion. Dansk Landrace er en meget gammel race, der er fremavlet i Danmark til mælke- og kødproduktion.
Levested: Vest- og Centralafrika
Føde: Græs, blade, urter og andre planter.
Unger: 1 – 2 kid.
Alder: 10 - 15 år.
Størrelse: 40 – 50 cm.
Vægt: 18 – 25 kg.
Masser af skønne oplevelser venter under et besøg i blomsterparken. Er du til show med Hugo og vennerne eller er det forlysterne eller blomsterne der trækker?
Læs mere om aktiviteter
Modtag nyheder og gode tilbud i vores nyhedsbrev.
Tilmeld