/media/fezgwvzp/feriecenter_blomsterpark_jesperhus_017_1920px.jpeg?v=1da1247d21aca40

Gæster med særlige behov

Hos Jesperhus ønsker vi, at alle gæster får en tryg og god oplevelse – også hvis du har særlige behov.

Her finder du information om vores tiltag, så du kan planlægge dit besøg med ro i sindet.

Vis hensyn-ordning

Denne ordning er til for at skabe fleksibilitet, tryghed og en bedre oplevelse for alle gæster.

/media/zoslgddp/vis-hensyn-ordning.jpg?v=1dcf9af70d45970

Vores Vis hensyn-ordning er til gæster, som ikke kan stå i kø på lige fod med andre.

Medbring ledsagerkort, lægeerklæring eller anden relevant dokumentation i billetlugen for at få udleveret et vis hensyn-kort og en forlystelsesguide.

  • Henvend dig ved forlystelsen du ønsker at prøve.
  • Personen med særligt behov skal være til stede, når der bookes en tid.
  • Adgang sker via indgang, udgang eller alternativ indgang.
  • Få en tid baseret på den aktuelle kø (fx 20 minutter).
  • Medarbejderen ved forlystelsen skriver tiden på et kort.
  • Gæsten med særligt behov og evt. ledsager møder op til tildelte tidspunkt og går om bord i forlystelsen.

Vis hensyn-kortet gælder for personen med særligt behov + op til 3 ledsagere. 
Mindst én ledsager skal være over 18 år. 

Tilgængelighed og faciliteter

Tiltag i jesperhus, der skal gøre dit besøg så nemt, sikkert og behageligt som muligt. 

/media/sujcpc4m/blue-600.png?v=1d9f8480d4575d0

Ledsagerordning

Nogle forlystelser kræver ledsager af sikkerhedshensyn.
Gratis entré for ledsager i Jesperhus Blomsterpark, Zik & Zaks Abeland og Hugos Badeland.

Regler:

  • Gælder for 1 ledsager (over 18 år).
  • Gyldigt ledsagerkort skal fremvises (DSB, DH, børneledsagerkort, medlemskort fra Dansk Blindesamfund eller udenlandske ledsagerkort).
  • Gælder ikke ved betalingsaktiviteter.
/media/deoh1axm/green-600.png?v=1d9f8480d50c070

Solsikkesnor

Til gæster med usynlige handicap.

  • Kan afhentes i billetlugen i Blomsterparken eller i receptionen på feriecenteret.
  • Solsikkesnoren udløser ingen særlige fordele.
  • Solsikkesnoren gør det synligt for medarbejdere og andre at du har behov for ekstra tid, hensyn og hjælp - så vi kan være ekstra opmærksomme.

Kørestolebrugere

Som handicappet eller kørestolsbruger har du følgende muligheder i vores afdelinger:

Zik og Zaks Abeland:
Mulighed for indgang via en stor port - hiv fat i personalet.
Handicaptoilet med let tilgang og med mulighed for at hjælper kan gå med.

Hugos Badeland:
Indgang ved den store parkeringsplads, med mulighed for at køre en kørestol direkte ind.
Ved hovedindgangen er der et handicaptoilet med mulighed for omklædning og bad. På toilettet er der også plads til en hjælper. Hvis man ønsker lidt mere plads kan man fra campingpladsen tilgå vores udendørs omklædning, hvor både omklædning og bad er muligt.
Det er tilladt at tage evt. kørestol med ind i Badeland for at komme rundt, hvis hjulene er meget snavsede, skal de skylles, inden man går ind i badelandet.

Kontakt os

Medarbejdere i billetlugen og receptionen står altid klar til at hjælpe med spørgsmål.

Ring på 9670 1400 eller skriv en mail til jesperhus@jesperhus.dk

 

/media/4nfd3iyp/4.jpg?v=1d9f84eaba587f0

Sjov for alle

Oplevelser venter for hele familien under et ophold i Jesperhus. Vi har et helt særligt fokus på, at ferien skal være en fest for børn og deres forældre. 

Læs mere
/media/bpzfalrz/dinocamp_2023_01_1920px.jpeg?v=1d9f60c6174df30
Tilmeld nyhedsbrev

Modtag nyheder og gode tilbud i vores nyhedsbrev.

Tilmeld
/media/0pmjio01/stone-50.png?v=1d9f8480d6cace0

Jesperhus - ferie for børn og deres forældre

Footer