Skip to the content

Grå krontrane

Grå krontrane (Balearica regulorum - Grey Crowned Crane)

Stamper og danser

Grå krontrane lever naturligt i Østafrika. Den har fået sit navn efter den store dusk af stive gule fjer, der rejser sig som en vifte på baghovedet, og som ligner en krone.

I ynglesæsonen udfører både hannen og hunnen den imponerende ”tranedans”, hvor de vandrer rundt om hinanden med udbredte vinger og rejst nakkekrone.

Krontraner danner par for livet og yngler i vådområder, hvor de laver en tyk, flad rede af græs og siv. Udenfor ynglesæsonen søger fuglene ofte efter føde i flok på savannen, hvor de går på en lang række og stamper hårdt i jorden med de lange ben, så smådyr – insekter, orme, frøer, slanger og firben – bliver bange og kommer ud af det høje græs.

Krontranen er Ugandas nationalfugl, hvor den ud over at leve frit også holdes som tamdyr især på gårde, hovedsageligt fordi den er dygtig til at tage forskellige skadedyr.

Levested: Østafrika.

Føde: Plantedele, græs, firben, små insekter, orme.

Unger: 1-4 æg.

Alder: 10-15 år.

Højde: 1-1,1 meter.

Vægt: 3-4 kg.

Liste: II

Ferie for børn i

Jesperhus

Hvis du leder efter et sandt ferieparadis for store og små, så book din næste ferie hos Jesperhus. Mange vellykkede sæsoner har klædt os på til at give børnefamilier en oplevelse, de sent glemmer.